jagthund, tyggepind, tyggestav, ab, pet, toys, hvorfor, er, tyggeben, gode, for, din, hund

Derfor er tyggeben gode for din hund

Måske har du nogle gange ladet dig lokke af de tiggende og bedende øjne din hund på magisk vis kan vise, når der står mad på bordet. Måske har hunden også fået lov til at få et kødben at tygge på i ny og næ. Men kødben er ikke altid en god løsning for din hund, da dyrlæger ofte ser hunde med knækkede tænder eller knoglestumper i spiserørerne. Derfor advarer dyrlæger imod kødben – især knogler fra svin og kylling, da disse let splintrer. Det samme gør bagte eller kogte knogler, mens store okseknogler kan knække hundens tænder. 

Derfor anbefaler vi tyggeben og tyggepinde i stedet. At din hund får noget at tygge på, om det så er gode naturlige tyggeting eller tyggeben og tyggepinde, er vigtigt, da det hjælper med at styrke hundens tandkød og købemuskler samt at opretholde en god mundhygiejne og flotte tænder uden plak og tandsten. 

Det er desuden vigtigt at din hund får noget at tygge på, da det virker afstressende og beroligende. Hunden frigiver nemlig endorfiner, som er med til at få kroppen til at slappe af. At tygge er ligeledes stimulerende og en god aktivering. Hunde har tyggetrang, og ved at tygge i tyggeben og tyggepinde (eller andre tyggeting) kan kedsomhed, og dét at hunden bider i ting, den ikke må, formindskes. 

Tyggeben og tyggepinde er altså ikke kun gode og forebyggende for hundens mundhygiejne og tænder, men også for at holde hunden beskæftiget, afslappet og stimuleret. Samtidig undgår du risikoen for, at hunden ender ud i smerte grundet knækkede tænder eller knoglesplintre i halsen. Husk at hunde skjuler smerte, og du derfor ofte først vil opdage din hunds skade senere, hvor et dyrlæge besøg måske er nødvendigt. 

Har du spørgsmål til vores tyggeben og tyggepinde, eller søger du et passende stykke tyggelegetøj til din hund, så kontakt os endelig. 

kurven