Sådan får du din hund aktiveret efter corona

Efter en lang periode med nedlukning, hjemmearbejde og generelt mere tid med din hund, bør du overveje, om du skal yde en ekstra indsats, for at gøre din hund klar til genåbningen. Langsomt begynder samfundet at åbne op igen, heldigvis, men dette betyder, at din hun igen skal lære at være alene over længere perioder, mens du er på arbejde eller lignende. 

Vi har samlet nogle tips til hvordan du kan aktivere din hund efter corona, så den er klar til genåbningen af samfundet. 

Har din hund været vant til at være alene? 

Hvis du anskaffede din hund før corona har den højst sandsynligt været vant til at være alene i længere perioder. Derfor er forløbet ikke så intensivt, og du bør blot starte med at langsomt at øge antallet af timer, hvor hunden er alene pr. dag. Undgå at starte med en hel dag, så hunden får chancen for at forstå, at de gamle tider er tilbage. 

Stimuler hunden inden den skal være alene

Sørg for at din hund er stimuleret inden den skal være alene. Gå en god lang tur, leg og træn med hunden, så den er træt og tilfreds både mentalt og fysisk. Dette mindsker angst for adskillelse med dig, og den får lettere ved at være alene. Giv dog hunden en chance for at “falde ned” efter gå-turen, så du ikke blot lukker hunden ind og så forlader den. 

Tænk over gå-turene

Under corona har det været let at slippe afsted med en gå-tur midt på dagen med hunden. Dette skal ændres, og du skal vænne hunden til, at der går 6-8 timer mellem hver tur. Hvis hunden er vant til at komme ud om morgenen og så igen omkring frokost, vil dette blive rammen, som hunden forholder sig til. Derfor skal du sørge for at skabe de rammer, som vil være realistiske, når du skal tilbage til den normale hverdag. 

Håndtering af seperationsangst 

Hvis hunden tidligere har lidt af seperationsangst er det vigtigt at starte med babysteps. Begynd med at tage telefonmøder udenfor, at gå ture selv, handle alene osv. Skru så langsomt op for intervallerne, hvor hunden er alene. Hunden vil højst sandsynligt opleve stor utryghed, når hverdagen vender tilbage og derfor bør du forberede den så godt som muligt og i så god tid som muligt. For at få hunden til at føle sig mere tilpas, kan du eventuelt købe vores super komfortable hundeseng, så hunden får sig eget trygge område.

Vi håber, at vores tips kan hjælpe dig og din hund godt igang igen. Hvis du har spørgsmål, så kontakt endelig Annette, som sidder klar til at hjælpe dig. 

Post Your Comment Here

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

kurven